• den 16. juni 2026

Bestyrelsesmøde d. 9. juni

Deltagere: Charlotte, Mogens, Søren, Lars og Celine

Ved dagens havesyn er de fleste nået rigtig godt i mål. Det ses dog ved flere haver, at der er luget langs, men ikke under
hækken mellem stammerne. Bestyrelsen minder om, at lugning også gælder under hækken. 

Der har den 1/6 været optag for nye medlemmer på ventelisten. Der har været stor interesse for at komme på ventelisten,
og vi byder velkommen til alle de nye ventelistekolonister. Vi ser frem til at se jer til kommende åbent hus arrangementer.

Der er siden sidst blevet høvlet grusveje i foreningen. Bestyrelsen er opmærksom på at vejen bliver blød
og svær at cykle i lige efter høvling, men synes at det er et godt resultat efter gruset har sat sig og der har været et regnskyl.

Vi hører selvfølgelig gerne både ris og ros omkring oplevelsen af resultatet af vejen. Vi minder om, at der stadig løbende skal fyldes i hullerne for at holde vejen pæn og fri for huller.

Næste møde afholdes d. 14. juli hos Celine i have 24.