• den 12. maj 2022

Bestyrelsesmøde d. 11. maj

Afholdes hos Jill i have nr. 7

Deltagere: Lotte, Kit, Lisa, Jill, Lars og Charlotte 

Afbud: Jeppe  

Referat: 

1.     Havesyn:
a.     Vær opmærksom på at fylde hullerne i vejen, og fjerne ukrudt inden havesyn
b.     Bestyrelsen vil være ekstra opmærksomme på huller i vejen i 2022-sæsonen, da det er et tiltagende problem.
c.     På turen rundt i foreningen kunne vi se, at der er er nogle haver, som har for brede havelåger. Til orientering må havelågen må maks. være 165 cm. mellem stolperne. 
d.     Bestyrelsen har henvendt sig pr. mail til de haver, der skal fjerne ukrudt og ikke har fyldt huller i vejen
e.     Bestyrelsen har konstateret, at der er mange haver, der ikke har havenummer på/ved lågen. Bestyrelsen har kontaktet de haver det omfatter.

2.     Økonomi:
a.     Vores kasserer Lisa giver en status på økonomi. 
b.     Vi har fået adgang til bankkonto og MobilePay, men der mangler stadig lidt før vi er helt i mål.

3.     Ventelister:
a.     Der er flere haver til salg pt.
b.     Vi har vores første åbent hus inden længe med tre haver
c.     Vi optager til ventelisten hvert år den 1. juni kl. 00.00. Det er stadig nyt med venteliste, men vi lærer hen ad vejen. 

Næste møde er i have nummer 6 ved Kit den 8. juni kl. 16.00.

De bedste forårshilsner
Bestyrelsen