• den 16. november 2024

Bestyrelsesmøde, 10. september, 2024. 

Deltagere: Lars, Peter, Rene, Lisa og Charlotte 

Afbud: Jeppe og Bente 

Dagsorden: 

  • Årets sidste havesyn – der var desværre utrolig mange som ikke var nået i mål med enten lugning eller hækkeklipningen. De har fået en ny frist som der bliver fulgt op på. 
  • Flere har også rettet henvendelse ang. At få dispensation for hækkeklip og dette gives ikke, fordi man ikke har fået planlagt at få klippet sin hæk, eller fordi man er ude at rejse. 
  • Grusvejene – vi har siden sæson start arbejdet på at finde et andet firma til at høvle grusvejene, da vi ikke har været helt tilfredse med resultatet. Vi fandt også et firma, som en af de andre foreninger bruger, men udfordringen er at der skulle bruges to firmaer, en som kom med grus og en som så høvlede og ordnede grusvejene. Det krævede koordinering, og vi kom aldrig i mål med dette, og tiden gik. Derfor følte vi os nødsaget til at få handlet og kontaktede det oprindelige firma til at komme og få det ordnet. Vi beklager meget at vi ikke er lykkedes i at finde et nyt firma til denne opgave, men vil arbejde videre på det. 
  • Containerne – vi er meget glade for vores skift af containerfirma, og de meget større containere. Det koster os en smule mere, fordi man betaler for vægt af haveaffaldet. Vi oplever at alle kan komme af med deres affald og ikke møder en proppet container en time inde. Vi oplever også at folk ikke smider andet end haveaffald i – hvilket er fantastisk, for det er det som gør at vi kan fortsætte med denne løsning. Der har været ytret ønske om at man kan fylde containerne yderligere end de 2 timer søndag, hvor der også er vagt på. Det er noget som bestyrelsen er ved at drøfte, og vil gerne prøve at udvide rammerne for brugen af container. Ved ændring bliver det fra næste år, da containervagterne skal involveres og der kun er en containerdag tilbage i år. 
  • Vi har inviteret en havekonsulent på besøg på onsdag, efter ønske til generalforsamlingen og pladserne var booket op ret hurtigt. Så tænker man at det kunne være spændende at deltage i, til f.eks. foråret, så kontakt bestyrelsen pr. mail. Vi glæder os til arrangementet. 
  • Vores hjertestarter er tilbage og skulle gerne virke. 
  • Batteriholderen på molokkerne er desværre ikke blevet tømt, vi kontakter kommunen ang. dette.

Vi holder vandlukning lørdag den 26. oktober kl. 12.00 – HUSK at aflæse vandlåse.

Vi håber at folk nyder efteråret som nu er over os. 

Mange efterårs hilsner fra

Bestyrelsen