Deltagere: Charlotte, Lars, Mogens, Rene, Celine.
Afbud: Heidi og Søren
Der har været afholdt møde med det nye vurderingsudvalg, som generalforsamlingen har valgt ind, og det vil kigges løbende på, om der kan optimeres på processen omkring vurdering.
Det planlægges, at der skal kigges på hjemmesiden – oplysninger skal gennemgås og opdateres, så de stemmer overens med det aktuelt gældende. Rene og Charlotte aftaler et møde, hvor der kigges videre på dette.
Bestyrelsen har modtaget de fleste vandaflæsninger for sæsonen fra haveejerne.
Kasserer Mogens har undersøgt muligheden for at overgå til et elektronisk økonomiprogram og vurderer, at dette godt kan svare sig økonomisk. Dette betyder dog, at alle haveejere vil modtage et nyt indbetalingskort, når der havelejen forfalder.
Lars har været i dialog med en nøglemager, indhentet tilbud på hhv. nye nøgler og nye låse. Der kigges videre på en løsning.
Vi ser desværre gentagne gange, at der er haveejere som gør brug af håndværkere/har besøgende, som parkerer på foreningens veje. Bestyrelsen vil fremadrettet tage kontakt til de haver, hvor der parkeres i vejene. Reglerne for parkering gælder også for håndværkere og besøgende. Der må aldrig parkeres på vejene i foreningen.
Næste bestyrelsesmøde er efter årets første havesyn, 12. maj 2026 hos Lars, have 128
