Køb en Kolonihave
Haveselskabet Bartholine Jørgensens Minde blev stiftet den 15. januar 1936 og består af 160 kolonihaver i hjertet af Aalborg. Vores haver har en unik placering med gåafstand til Aalborg midtby, Vestre Fjordpark, Kridtgraven og Havnepromenaden.
Venteliste
Vil du gerne købe en kolonihave i vores haveforening, så har vi en venteliste, hvor du kan blive skrevet op. Se længere nede på denne side hvordan du kommer på ventelisten. Der er mulighed for at komme på ventelisten 1 gang årligt, den 01.06. Det koster et årligt gebyr på 200 kr.
På vores venteliste har vi max 30 personer skrevet op – og såfremt der ikke er flere pladser på vores venteliste, vil du få et autosvar med oplysning om dette, når du sender en mail. Bemærk at vi ønsker henvendelser pr. mail og ikke pr. telefon.
Du vil komme på listen efter ”først-til-mølle-princippet”.
Din optagelse på ventelisten, vil træde i kraft, når du har indbetalt gebyr, dog skal du være opmærksom på at overholde betalingsfrist, som er 6 hverdage efter din bekræftelsesmail på din plads på ventelisten. Så frem der ikke betales, vil tilmeldingen blive annulleret.
Når der bliver en have ledig, vil du blive kontaktet af et medlem fra bestyrelsen i vores forening og blive guidet til, hvornår/hvordan du skal forholde dig.
Der er kun åbent for at komme på ventelisten 1/6 – ved kontakt til os på andre tidspunkter kommer man ikke på ventelisten.
Bemærk: du skal have folkeregister adresse i Aalborg kommune.
Sådan kommer du på venteliste
- Sende en mail til ventelistebartholine@gmail.com med dit navn, adresse, tlf.nr. og mail (d. 1/6 fra kl 00.00).
- Du vil modtage et mail med indbetaling af gebyr på 200 kr. på vores konto nr. og frist for betaling, som er indenfor 6 dage.
- Når du har indbetalt vil du få en bekræftelse på du er optaget og få oplyst dit medlemsnummer.
- Du bliver kontaktet, når vi har en have ledig med tidspunkt for fremvisning.
Vi er pålagt at have venteliste jf. kolonihaveloven, og derfor er disse iværksat fra juni 2021. Man har dog fortrinsret ved at have en kolonihave i foreningen i forvejen. Man kan desuden sælge til familie i en lodret linje. Ellers er man pålagt at sælge efter ventelisten.